Livet med COVID 19

Øjebliksindtryk fra en meget anderledes hverdag efter statsministerens pressemøde sidste onsdag.
Kalenderen er tom!
Jeg plejer at være i gang 24/7 og elsker det.
Som soloselvstændig gennem de sidste 8 år er hverdagen nu vendt på hovedet.
Søerne i Viborg bliver frekventeret mere end vanligt, både morgen og aften (og gerne midt på dagen). Jeg ser den ene småbørnsfamilie efter den anden på mine ture, hvor mor, far og børn traver rundt og får tiden til at gå.
Og undskyld, men jeg priser mig faktisk lykkelig over ikke, at have små børn længere. Det er såmænd nok at have huset fyldt af mand og unge mennesker (min egne!) der på hver deres måde forsøger, at få hverdagen til at kører med online undervisning og forelæsninger

Intet er som det plejer!
Jeg er sygeplejerske langt ind i sjælen, og det rykker gevaldigt i mig, når jeg på LinkedIn læser de fremragende fortællinger om livet med COVID 19 på landets akut afdelinger. Tak for jer
Bare jeg kunne være med.
Gøre noget! Konkret opgaver, konkrete problemer at løse, handling. Det er et privilegium at være i uniform, mærke fællesskabet og holdånden. Det er gået op for mig at jeg savner det ad h… til. Men i morgen står solen op igen til en ny dag.

Jeg er blevet yderst vild med ordsproget ” Nød lærer nøgen kvinde at spinde”.
Det er sådan jeg har haft det de sidste dage, endelig i dag er der lys forude.
Jeg kan mærke det.
Gejsten, glæden og troen på at der kommer en dag efter COVID 19 er pludselig tilbage.
Sammen kan vi så meget mere.

Tak kære Netværk for alle gode ideer – kom endelig med hver og en.
Pas godt på jer selv.

 

By |2020-03-23T12:25:30+00:0022. marts 2020|Generelt|Kommentarer lukket til Livet med COVID 19